Flere og flere europæere ved, hvordan EU's fødevaresikkerhed fungerer, viser den seneste borgerundersøgelse

Disse resultater og et væld af yderligere resultater om, hvad der driver fødevarevalg i Europa, er tilgængelige i den nye "2025 Eurobarometer Survey on Food Safety in the EU". EFSA gennemfører undersøgelsen hvert 3. år, som i år omfatter både de 27 EU-medlemsstater og 7 EU-kandidatlande på samme tid.

• Se oversigten over de vigtigste resultater nedenfor!

"Meget opmuntrende"

EFSA's administrerende direktør Nikolaus Kriz sagde: "De nye tal om borgernes kendskab til EU's fødevaresikkerhed er meget opmuntrende for EFSA og vores mange partnere i hele Europa.

"Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med Europa-Kommissionen og vores nationale partnere om at kommunikere til borgerne om, hvordan fødevaresikkerhedssystemet gavner dem."

I 2019 indførte EU nye regler om gennemsigtighed, datatilgængelighed og risikokommunikation Den interaktive udveksling af information og synspunkter gennem hele risikoanalyseprocessen, herunder redegørelsen for resultaterne af risikovurderingen og begrundelsen for risikostyringsbeslutningen. Niveauerne for interaktiv udveksling omfatter formidling af offentlig information om risici til forbrugere eller andre berørte grupper, dialog inden for og mellem risikovurdering og risikostyring samt samarbejde med interesserede parter, der er berørt af risikoanalysens resultater., herunder en opfordring til at forbedre forbrugernes forståelse af, hvordan beslutninger om fødevaresikkerhed træffes, herunder relevansen af videnskabelige evalueringer.

Faktorer, der påvirker valg af fødevarer

Omkring 7 ud af 10 europæere siger, at de er personligt interesserede i fødevaresikkerhed, og fødevaresikkerhed kommer på tredjepladsen (46 %) efter pris (60 %) og smag (51 %) blandt de faktorer, der påvirker deres valg af fødevarer.

Relevansen af omkostninger er steget med yderligere 6 procentpoint siden 2022 og var den vigtigste faktor i 20 EU-medlemsstater, hvilket ligger til grund for det fortsatte pres på mange mennesker i Europa for at få enderne til at mødes.

Tager vi fødevaresikkerhed for givet?

Den mest almindelige årsag til ikke at følge information om fødevaresikkerhed er, at man tager det for givet, at de solgte fødevarer er sikre, som fire ud af ti (41 %) europæere angav, efterfulgt af at vide nok til at undgå eller mindske fødevarerisici (30 %).

Barbara Gallani, chef for kommunikation og partnerskaber hos EFSA, sagde: "Det er positivt, at så mange mennesker i EU har tillid til deres fødevarers sikkerhed.

"Samtidig skal vi og vores partnere blive ved med at understrege, at fødevaresikkerhed er et fælles ansvar. Forbrugerne har en vigtig rolle at spille, f.eks. i forhold til fødevarehygiejne, tilberedning af fødevarer og en sund og varieret kost."

Topspørgsmål om fødevaresikkerhed

Et stigende antal europæere har hørt om de 15 specifikke emner om fødevaresikkerhed, som de blev spurgt om. De mest kendte er fortsat fødevaretilsætningsstoffer (71 %) og pesticider (67 %) i tråd med tidligere undersøgelsesresultater, men der er sket en markant stigning i kendskabet til dyresygdomme (65 %, en stigning på 5 procentpoint), mikroplast i fødevarer (63 %, en stigning på 8 procentpoint) og madforgiftning (62 %, en stigning på 5 procentpoint).

De største bekymringer for forbrugerne blandt disse emner er fortsat pesticider (39 %), antibiotika/hormoner/steroider i kød (36 %) og fødevaretilsætningsstoffer (35 %), selv om deres respektive andele er faldet en smule siden 2022.

Bekymringen for mikroplast i fødevarer oplevede den største stigning i fokus med 33 % af respondenterne, hvilket er en stigning på 4 procentpoint siden sidste undersøgelse.

De resultater af Eurobarometer-undersøgelsen, der er rapporteret ovenfor, er for gennemsnittet blandt de 27 EU-medlemsstater. I mange af disse kategorier er der betydelige forskelle på tværs af lande og mellem sociodemografiske kategorier (f.eks. aldersgrupper, uddannelsesniveau, husstandsindkomst).

For flere detaljer konsulter den fulde rapport, nationale faktaark for de 27 EU-medlemsstater og 7 EU-kandidatlande og vores infografik!

Sammendrag af de vigtigste resultater fra Eurobarometer 2025 om fødevaresikkerhed:

• Kendskab til fødevaresikkerhedssystemet - otte ud af ti EU-borgere (79 %, en stigning på 6 procentpoint) er enige i, at der findes regler for at sikre, at den mad, de spiser, er sikker; 76 % er enige i, at EU er afhængig af, at forskere giver ekspertrådgivning, også en stigning på 6 procentpoint; 68 % er enige i, at EU har en separat institution, der giver videnskabelig rådgivning, en stigning på 7 procentpoint; 71 % er enige i, at EU og de nationale myndigheder arbejder sammen, også en stigning på 6 procentpoint.
• Sund kost vs. fødevaresikkerhed - omkring fire ud af ti (41 %, et fald på 5 procentpoint siden 2022) siger, at de har nogenlunde samme opmærksomhed på både sund kost og fødevarerisici. Omkring en tredjedel (34 %, en stigning på 3 procentpoint) er mere fokuseret på at have en sund kost, mens omkring to ud af ti (23 %, en stigning på 2 procentpoint) er mere bekymrede for fødevarerisici.
• Menneskers sundhed og dyrs/planters sundhed - ligesom i 2022 mener de fleste EU-borgere, at dyre- (53 %) og miljøspørgsmål (51 %) har stor indflydelse på menneskers sundhed, men for miljø- og plantespørgsmål er der sket et skift fra stor til moderat indflydelse.
• Troværdige kilder - ni ud af ti EU-borgere har tillid til praktiserende læger og speciallæger (90 %) som kilder til information om fødevarerisici. Forskere, der arbejder på et universitet eller en offentligt finansieret forskningsorganisation (84 %), forbrugerorganisationer (82 %) og landmænd og primærproducenter (82 %) rangerer også højt. Tilliden til nationale myndigheder (70 %) og EU-institutioner (69 %) er steget en smule siden 2022 (henholdsvis 4 og 3 procentpoint højere).
• Informationskanaler - over halvdelen (55 %) angiver tv som en af deres vigtigste kilder til information om fødevarerisici, hvilket stadig er den højeste værdi af alle kanaler, men 6 procentpoint lavere end i 2022. Udvekslinger med familie, venner, naboer eller kolleger (42 %) og internetsøgemaskiner (38 %) kommer på anden- og tredjepladsen. Online sociale netværk og blogs bruges af 25 %, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til den seneste undersøgelse.