Ordliste
Denne flersprogede ordliste indeholder letforståelige definitioner på de vigtigste videnskabelige begreber, der anvendes på dette websted inden for risikovurdering. Begreberne og deres definitioner fremhæves i vores kommunikationsprodukter som pop-up-noter, hvor de forklares for brugere uden ekspertviden.
Stavemåden er standardengelsk. Forkortelserne er skrevet med blokbogstaver, og begreberne med små bogstaver. Oversat til alle 24 officielle EU-sprog.
Ordlisten er et levende dokument, der løbende opdateres. Du kan foreslå nye relevante termer ved hjælp af onlineformularen Stil et spørgsmål.
Ansvarsfraskrivelse: Definitionerne i ordlisten er udelukkende til at hjælpe dette websteds brugere med at forstå videnskabelig terminologi. Definitionerne kan afvige fra dem, der er givet i EU-lovgivningen og i EFSA Journal.
K
Blandinger af stoffer, hvori hvert kemikalie kan have en særskilt identificerbar virkning på kroppen og/eller en kombineret virkning
Sundhedsfare som følge af eksponering for et kemikalie; for eksempel irritation, forbrændinger, carcinogenicitet
Små mængder kemikalier fundet i fødevarer, der har været udsat for pesticider, miljøgifte eller relaterede produkter
Et statistisk begreb, som beskriver et interval inden for en fordeling, som forventes indeholde de fleste data; for eksempel at 95 % af de voksne forventes at være mellem 1,4 m og 1,9 m høje
De konkrete mål for en miljørisikovurdering i form af, hvad man skal beskytte, hvor man skal beskytte det, hvor længe og med hvilken grad af sikkerhed.
Et skøn, der har tendens til at være overdrevet forsigtigt, eller give et "worst case-scenarie". Bruges ofte i risikovurderinger for at sikre, at der tages højde for så meget af risikoen som muligt
Et udtryk, der beskriver de utallige måder, som dyr og mennesker kan være i kontakt med hinanden på og dermed skabe en overførselsvej for sygdomme (f.eks. gennem fødevarer eller forurenede miljøer)
Et statistisk begreb, som beskriver sammenhængen mellem to variabler (f.eks. calciumindtag og knoglevækst)
Det komplette sæt af referenceværdier for næringsstofindtag omfatter referenceindtag for befolkningen, gennemsnitligt behov, tilstrækkeligt indtag, lavere tærskelværdi for indtag og referenceindtag. Kostreferenceværdier bruges typisk som grundlag for referenceværdier, der anvendes til mærkning af fødevarer og til at fastlægge fødevarebaserede kostråd
Fødevare, der indeholder koncentrerede mængder af næringsstoffer eller andre stoffer, til supplere den normale kost
Den skadelige virkning, der ses ved den laveste dosis, når en sårbar population udsættes for et stof som et miljø- eller fødevaretoksin. Dette kan vedrøre både mennesker og andre arter af dyr, planter eller mikrober
En langvarig konstant eller intermitterende eksponering for et stof, som kan have en indvirkning på sundheden over tid
Den proces, hvorved mikrober utilsigtet overføres fra et stof eller en genstand til et andet eller en anden, med skadelig virkning
En situation, hvor en allergisk reaktion over for et stof også fører til en allergisk reaktion over for et andet stof. Dette skyldes normalt, at allergenerne (f.eks. jordnødder og trænødder) har lignende egenskaber, som udløser kroppens immunforsvar
En familie af næringsstoffer, der omfatter sukker, stivelse og fibre
En metode til at vurdere de risici for sundheden eller miljøet, som mange stoffer udgør, f.eks. kemikalier
Et udtryk, der anvendes til at beskrive, hvordan eksponering for mere end ét kemikalie kan påvirke kroppen. Anvendes til at forklare langvarig eksponering for blandinger af kemikalier, f.eks. pesticider eller tilsætningsstoffer
Kemikalier, der betragtes som en gruppe, fordi de sandsynligvis vil indvirke på kroppen på samme måde
Den laveste koncentration af et stof, der kan måles med sikkerhed ved hjælp af standardtests
Et sæt metoder, hvorved virkningerne af forskellige forbindelser sammenkædes med deres molekylære struktur. De gør det muligt at forudsige de forventede skadelige eller gavnlige virkninger af et givet kemisk stof ved at sammenligne det med andre med tilsvarende struktur
Forskellen mellem kvælstofindtag fra kosten (hovedsageligt fra proteiner) og mængden af kvælstof, der går tabt i kroppens affald (f.eks. i afføringen)